Del på Facebook   Print siden

Husk hundesnoren fra 1. april

Værd at vide
Tirsdag 17. marts 2020 kl. 11:00

 Husk hundesnoren fra 1. april

.
Fra 1. april skal hunden i snor når du lufter den på stranden. Heldigvis ødelægger det ikke strandturen for hunden, der stadig får en masse sanseoplevelser.

Mange hunde elsker at komme på stranden, da stranden giver mange forskellige muligheder for stimulering af snuden og opdagelser i vandet.

Fra den 1. april til den 30. september er det ifølge naturbeskyttelsesloven ikke lovligt at lufte hunden uden snor på de danske strande. Der er dog undtagelser for specifikke strande, så det er en god idé at holde øje med skiltningen på din lokale strand.

Tag hensyn til mennesker og dyr

Udover man skal respektere de badende gæster, påpeger Jens Jokumsen, familiedyrschef ved Dyrenes Beskyttelse, også en anden god grund til at holde hunden i snor i denne periode:

"Efter 1. april er det vigtigt at tage hensyn til de ynglende fugle rundt omkring på strandene.

Vi kan ofte ikke selv se dem, men vores hundes snuder kan nemt finde dem. Det er derfor vigtigt at give fuglene fred til at passe sine unger uden at skulle frygte løse rovdyr som hunde."

Der er også strande, hvor det er helt forbudt at lufte sin hund. Derfor skal man altid holde øje med skiltningen, uanset hvad tid på året, hunden bliver luftet

Selvom hunden skal i snor, så ødelægger det ikke hundens strandtur. Ifølge Jens Jokumsen vil hunden nyde strandturen både med og uden snor, da den ikke bliver forhindret i at opleve alle strandens sanseindtryk.

"En af de vigtigste ting ved hundens daglige gåture er aktivering, og her er stranden helt fantastisk. På stranden får hunden som regel en masse uvante sanseindtryk, og det er uanset, om den er i snor eller ej," pointerer Jens Jokumsen.

© Copyright 2020 danmarkidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Værd at vide

Danske forskere kæmper for at finde smitteveje for coronavirus i Danmark
Danske forskere kæmper for at finde smitteveje for coronavirus i Danmark
Værd at vide
Ny skov skaber værdi og oplevelser fra dag ét
Ny skov skaber værdi og oplevelser fra dag ét
Værd at vide
 Husk hundesnoren fra 1. april
Husk hundesnoren fra 1. april
Værd at vide
På listen over verdens bedste
På listen over verdens bedste
Værd at vide
Landdistrikter om udligningsudspil
Landdistrikter om udligningsudspil
Værd at vide


Lokale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev