Del på Facebook   Print siden

Jobskifte og højere løn går hånd i hånd

Her og der
Torsdag 13. februar 2020 kl. 06:29

Jobskifte og højere løn går hånd i hånd

.
I det forgangne år har næsten hvert femte privatansatte medlem af IDA skiftet job. Og for flere end 70 pct. førte jobskiftet til en lønstigning.

Et nyt job – enten internt i den virksomhed, man allerede arbejder i eller en anden virksomhed – er ofte vejen til en højere løn. Det fastslår en ny undersøgelse, som IDA har foretaget blandt 22.818 privatansatte medlemmer. Undersøgelsen viser, at 18 pct. skiftede job i det forgangne år. Og for 71 pct. af dem førte jobskiftet til en gennemsnitlig lønstigning på 6.439 kr. om måneden.

Sammenhængen er særlig tydelig for de relativt nyuddannede, der stort set alle sammen får en bedre løn med det nye job. Omkring 80 pct. af de privatansatte med få års anciennitet har oplevet en positiv lønudvikling i forbindelse med et jobskifte, og jo længere tid, man har været på arbejdsmarkedet, jo lavere er andelen, der også oplever en lønfremgang, når de skifter job.

"Jobskifte og lønstigninger hænger ofte sammen. Det bekræfter disse tal med al tydelighed. Men man bør også huske på, at det gode job ikke udelukkende kan måles på lønchecken. Det handler i høj grad også om ansvarsområder, udviklingsmuligheder og arbejdsopgaver. Når man har nået en vis alder og erfaring, så får man også et blik for de ting," siger Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, IDA.

Det er oftest yngre ingeniører, scient.er og it-specialister, der skifter stol, og den højeste jobskiftefrekvens findes blandt medlemmerne med syv års anciennitet, hvor 26 pct. skiftede job sidste år. Til sammenligning var det blot 13 pct. af medlemmerne med 30 års anciennitet, der fik et nyt job i det forgangne år. Og det kan der være flere årsager til, mener Morten Thiessen.

"Mange erfarne ingeniører har fundet deres niche og har opbygget en stærk faglighed indenfor et særligt felt. De er kort og godt blevet specialister. Og hvis dit job er meningsfuldt, spændende og udfordrer dig fagligt, så er du også landet på den rette hylde. Andre er gået ledervejen og har fundet deres kald der. Er man relativt nyuddannet er det meget naturligt at prøve flere brancher og virksomheder af, før man finder en, der passer til ens præferencer," siger han.

Undersøgelsen viser også, at jobskiftefrekvensen og andelen, der opnår lønstigninger, er ens mellem kvinder og mænd.






© Copyright 2020 danmarkidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Her og der

GASmuseet på Sydkajen af ​​Hobro Havn
GASmuseet på Sydkajen af ​​Hobro Havn
Her og der
Pompeji og Herkulanum på Moesgaard
Pompeji og Herkulanum på Moesgaard
Her og der
Årets nyhed  i Tivoli Friheden i Aarhus
Årets nyhed i Tivoli Friheden i Aarhus
Her og der
Se de pensionerede cirkuselefanters logi
Se de pensionerede cirkuselefanters logi
Her og der
Danskerne skal i højere grad kunne leve uden bil
Danskerne skal i højere grad kunne leve uden bil
Her og der


Lokale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev