Del på Facebook   Print siden

På listen over verdens bedste

Værd at vide
Tirsdag 10. marts 2020 kl. 16:00

På listen over verdens bedste

.
AUH er nr. 11 på liste over verdens bedste hospitaler

Ifølge en rangering af 1.500 hospitaler i det amerikanske nyhedsmagasin Newsweek er Aarhus Universitetshospital det 11. bedste hospital i verden og nummer fire i Europa

Listen er udarbejdet af researchere og eksperter i samarbejde med datafirmaet Statista på baggrund af tilgængelige oplysninger om kvalitet og patienttilfredshed samt vurderinger fra et stort antal sundhedsprofessionelle i hele verden.

Der er tale om en rangering af hospitaler, som startede i 2019, og som stadig er under udvikling. I 2020-udgaven af World's Best Hospital indgår flere end 1.500 hospitaler fra 20 lande, og det er første gang, at danske hospitaler er med på listen.

- Den præcise placering skal tages med et vist forbehold, men vi er i meget fint selskab med de absolut bedste hospitaler i verden, og det er en stor anerkendelse af vores personale, at der indgår vurderinger fra sundhedsprofessionelle fra hele verden, siger hospitalsdirektør Poul Blaabjerg.

De tre øverste hospitaler på listen er alle fra USA: Mayo Clinic, Cleveland Clinic og Massachusetts General Hospital. Aarhus Universitetshospital er nr. 11 og placeret som det fjerde bedste hospital i Europa efter Charité - Universitätsmedizin Berlin, Universitätsspital Zürich og Karolinska Universitetssjukhus i Stockholm.

Nyhedsavisen Dagens Medicin har de seneste 12 år i træk kåret Aarhus Universitetshospital til Danmarks Bedste Hospital.

© Copyright 2020 danmarkidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Værd at vide

Danske forskere kæmper for at finde smitteveje for coronavirus i Danmark
Danske forskere kæmper for at finde smitteveje for coronavirus i Danmark
Værd at vide
Ny skov skaber værdi og oplevelser fra dag ét
Ny skov skaber værdi og oplevelser fra dag ét
Værd at vide
 Husk hundesnoren fra 1. april
Husk hundesnoren fra 1. april
Værd at vide
På listen over verdens bedste
På listen over verdens bedste
Værd at vide
Landdistrikter om udligningsudspil
Landdistrikter om udligningsudspil
Værd at vide


Lokale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev