Del på Facebook   Print siden

Årets (nye) gang i haven 'Vi skal huske at bruge haven hele året'

Danmark
Fredag 26. januar 2024 kl. 07:00

Årets (nye) gang i haven 'Vi skal huske at bruge haven hele året'
Erantis: Den solgule forårs-bebuder. Foto: Flickr.


Klimaforandringerne har ændret årets gang i haven, og få ting er i dag, som da vi voksede op. Haveselskabet har derfor lavet en guide til, hvad du kan gøre måned for måned, nu hvor tommelfingerregler som at klippe hæk før Skt. Hans og beskære roser til dronningens fødselsdag ikke længere dur. Her får du februars gode gøremål i haven

Nu er vi ved at være kommet godt ind i året, og februar er sidste vintermåned for denne gang. Om ikke så længe, siger kalenderen, er det forår, men du behøver ikke vente med at gøre haverelaterede ting. Der er meget, du kan beskæftige dig med i februar. Du kan stadig nå at dyrke ’armchair gardening’, og det er heller ikke for sent at bestille frø til havens nye planter – om der er sommerblomster, stauder eller grøntsager. Vejret spiller altid en rolle i forhold til, hvad det er fordelagtigt at gøre i haven, så er det ikke vejr til at komme ud i den, kan du med fordel lægge planer for den kommende havesæson.

Sådan lyder det fra Haveselskabet, en non-profit forening for haveejere med medlemmer over hele landet, der gennem mere end 150 år har arbejdet for at udbrede og holde danske haveejere opdaterede på ny haveviden.

I det forgangne år har vejret vist sig fra sine mest ekstreme sider. Det skal vi forberede os på mere af i fremtiden – både mere tørke og flere heftige nedbørsperioder. Derfor anbefaler Haveselskabet, at vi gør vores haver mere robuste. Det gælder om at have mange forskellige planter i haven og huske de hjemmehørende arter, som er mere hårdføre, men også om at huske at skabe skygge for både mennesker, dyr og planter. Når vi her i vintermånederne lægger planer for en ny havesæson, er det ifølge Haveselskabet derfor en god ide at have et forandret klima med i overvejelserne.

Og så skal vi huske også at give plads til alt det, der gør os glade i haven, anbefaler Anja Kelvin, gartner og haverådgiver i Haveselskabet.

”Det er nu i februar, at det første liv begynder at dukke op i haven. Erantis og vintergækker titter frem, og fik du sat hvidløg i efteråret, er de også kommet op gennem jorden nu. Medmindre der ligger et tykt lag sne, kan man altid finde noget at lave derude, men vi skal også huske at nyde haven. Vi har det med at hurtigt at gå videre til næste projekt, men hvis du har luget et bed eller ryddet lidt op i haven, så træk en stol frem og sæt dig med en kop kaffe og nyd det et øjeblik. Find et sted i haven, som er særligt smukt og sæt dig ud og nyd det og husk, at vi kan bruge haven hele året,” siger Anja Kelvin

Her får du Haveselskabets 5 gode gøremål i haven i februar.

1) Skær hækken ind

Om vinteren træder havens skelet tydeligt frem. Her er det særligt tydeligt at se, hvis hækken med tiden er blevet for bred, høj eller tyndbenet. Trænger du til lidt fysisk aktivitet, så du kan holde varmen i vinterkulden, er den forvoksede hæk en god undskyldning for at gribe ørnenæbet og gøre noget ved sagen.

Det bedste, du kan gøre, er at beskære hækken over flere sæsoner. Første år kan du skære toppen af hækken ned til 10-20 cm under den ønskede sluthøjde. Det giver hækken lidt at vokse af, så den i løbet af få sæsoner når den højde, den skal. Samtidig kan du beskære den ene side af hækken hårdt. Herefter bør du vente 1-2 år, til den beskårne side er blevet tæt, før du kaster dig over den anden side.

Ikke alle hække tåler en hård tilbageskæring. Har du for eksempel en hæk af tuja, buksbom eller bjergfyr, dur det ikke at beskære den hårdt, da du så vil stå tilbage med en bar hæk, som ikke skyder igen. Den slags hække skal løbende studses for at holde sig tætte og slanke.

2) Dæk sarte planter

Fik du ikke dækket dine sarte planter i januar, og kommer der hård frost uden sne, kan der være planter i haven, der har brug for lidt beskyttelse. Det kan fx være afskårne grangrene fra juletræet. Især roser, stauder eller efterårets nyplantede planter vil nyde godt af et lag grangrene til at beskytte mod frost. Kommer der masser af sne, bør du holde øje med de stedsegrønne planter. Især tøsne er utrolig tungt og kan få grenene til at knække, så frigør gerne buske og hække, hvis der ligger et tungt lag på dem.

3) Læg kartofler til forspiring

Kartofler kan lægges til forspiring fra slutningen af februar. Læg kartoflerne i en æggebakke et lyst og køligt sted uden direkte sol og se de små, tykke spirer komme frem i løbet af de efterfølgende uger.

En anden metode til forspiring af kartofler er at fylde noget fugtig pottemuld i potter eller bakker (fx. hollænderkasser/brødbakker fra supermarkedet). Pres kartoflerne fast på jorden og vent. De vil nu lave et tæt rodnet og senere lave spirer.

Sidst i marts, når spirene er ca. 1 cm lange, er kartoflerne klar til at komme i jorden. På dette tidspunkt skulle risikoen for hård frost også gerne være ovre. Har du brugt metoden med at lægge dem i jord, vil der være begyndende toppe, og er de blevet meget lange, kan du klippe dem over til ca. halv længde.

4) Så chili

Chili har så lang en udviklingstid, inden den sætter frugter, at den skal forkultiveres. Jo tidligere, du sår den, jo større udbytte får du. Hvis du ikke bruger vækstlys, skal du vente med at så den til 20. februar og ikke senere end 1. marts. Planterne vil fra først i marts kunne klare sig med lyset i en solrig vindueskarm.

Frøene spirer du ved en temperatur på 22-26°C i en spirebakke med låg, eller i potter med en klar plastikpose over. Frøene spirer normalt inden for 7-14 dage. Låget fjernes, så snart spirerne titter op, og derfor er det bedst at have sorterne hver for sig i en potte eller bakke, så man kan åbne for dem efter behov.

5) Så bladgrønt i haven

I februar kan du også så grøntsager i din køkkenhave, hvis du har sådan en. Det afhænger selvfølgelig lidt af vejret, men selv om der er frost, kan du sagtens så.

Når man sår så tidligt, er det en god idé at så i et begrænset område, der kan dækkes med net, så fugle og katte ikke kommer og forstyrrer frøene.

Er der ikke frost i jorden, sår du på vanlig vis. Så radiser, spinat, dild, salat, diverse kål og ruccola i små rækker med 10-15 cm imellem og dæk med jord. Er jorden frosset, kan du blot så oven på jorden og efterfølgende dække med pottemuld eller kompost. Hvis der ligger sne, fjerner du blot sneen inden såning, og topper med sneen oven på pottemulden til sidst. Sneen vil, når den smelter, fungere som et midlertidigt automatisk vandingsanlæg.

Når så temperaturen og jordfugtigheden er rigtig, vil frøene spire, og du kan høste bladgrønt til salaten allerede i april.

Hestebønner kan du også så, hvis de øverste 10 cm. af jorden ikke er frosset. De stikkes ned i jorden med tommelfingeren – det er en meget god dybde. Så med ca. 15 cm mellem frøene og ca. 20 cm mellem rækkerne. Hestebønner er ikke bønner, men tilhører ærtefamilien, så de kan sagtens tåle både kulde og lidt frost.

Husk at holde igen

En af de vigtigste ting, du kan gøre i haven i februar, er at respektere, at der endnu ikke er fuld gang i haven. Fx er det en god idé ikke at rende for meget rundt på græsplænen, hvis den stadig er frosset eller meget våd. Græsset bliver komprimeret, og det kan skabe skader, du kommer til at se på i flere måneder, inden det får repareret sig selv. Hold hellere tøjlerne stramt og tag i stedet en god havebog med ud, hvis haven trækker for meget på de lune dage.



© Copyright 2024 danmarkidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmark

Motorstyrelsen lancerer nye initiativer for at styrke regelefterlevelsen i motorcykelbranchen
Motorstyrelsen lancerer nye initiativer for at styrke regelefterlevelsen i motorcykelbranchen
Danmark
Årets (nye) gang i haven: Haveselskabets 5 gode gøremål i haven i april
Årets (nye) gang i haven: Haveselskabets 5 gode gøremål i haven i april
Danmark
Ny app skal kortlægge problematiske altaner
Ny app skal kortlægge problematiske altaner
Danmark
Over 2 millioner danskere bevæger sig ikke nok
Over 2 millioner danskere bevæger sig ikke nok
Danmark
Ny bestyrelses-formand for Det Nationale Sorgcenter
Ny bestyrelses-formand for Det Nationale Sorgcenter
Danmark
Varm påske kickstarter pollenplage med rekordtal
Varm påske kickstarter pollenplage med rekordtal
Danmark
Tankede du på OK-anlægget på Skovvej 3 i Havdrup i går? Forkert brændstof på tanken
Tankede du på OK-anlægget på Skovvej 3 i Havdrup i går? Forkert brændstof på tanken
Danmark
Have og natur er topønsker til vores hjem - men det kniber med det naturlige
Have og natur er topønsker til vores hjem - men det kniber med det naturlige
Danmark
Nyt studie: Fire bortforklaringer bag overvægtige hunde
Nyt studie: Fire bortforklaringer bag overvægtige hunde
Danmark
KristenDemokraterne til kamp mod unges brug af pengespil
KristenDemokraterne til kamp mod unges brug af pengespil
Danmark
Over 10.000 bøder på seks måneder: Ny lov møder fortsat opbakning
Over 10.000 bøder på seks måneder: Ny lov møder fortsat opbakning
Danmark
Lidl og Mammen Mejeriernes specialost, Tange Sø Ost, vinder prestigefyldt European Private Label Award
Lidl og Mammen Mejeriernes specialost, Tange Sø Ost, vinder prestigefyldt European Private Label Award
Danmark
Danskerne er vilde med de flade påskæg
Danskerne er vilde med de flade påskæg
Danmark
Mange unge oplever utryghed på rejse
Mange unge oplever utryghed på rejse
Danmark
Dyrene skal ikke tage skraldet
Dyrene skal ikke tage skraldet
Danmark
Land Rover og BMW ligger i top, når det gælder antallet af skader.
Land Rover og BMW ligger i top, når det gælder antallet af skader.
Danmark
God udsigt: God investering eller dyr affære?
God udsigt: God investering eller dyr affære?
Danmark
Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Danmark
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Danmark
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Danmark
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Danmark
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Danmark
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
Danmark
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Danmark
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Danmark
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Danmark
Organisationer starter ny indsats: Pærfekt Croquis vil gøre op med snævre kropsidealer
Organisationer starter ny indsats: Pærfekt Croquis vil gøre op med snævre kropsidealer
Danmark
Trods gode tal: Ny rotte-invasion kan være på vej
Trods gode tal: Ny rotte-invasion kan være på vej
Danmark
Advarsel: Tricktyve sender stjålne iPhones til Rumænien - og stjæler din iCloud-konto
Advarsel: Tricktyve sender stjålne iPhones til Rumænien - og stjæler din iCloud-konto
Danmark
Hunde og hugorme er en dårlig kombination
Hunde og hugorme er en dårlig kombination
Danmark
Sparetips: Sådan reducerer du elregningen i sommerhalvåret
Sparetips: Sådan reducerer du elregningen i sommerhalvåret
Danmark
PensionDanmark vil opspore flere med læse- og skriveudfordringer: kontakter 13.000 virksomheder
PensionDanmark vil opspore flere med læse- og skriveudfordringer: kontakter 13.000 virksomheder
Danmark
Er dit landbrug eller din maskinstation klar til forårets våde marker?
Er dit landbrug eller din maskinstation klar til forårets våde marker?
Danmark
Hver dag modtager flyselskaber klager fra danskere: Vigtigt man kender sin rettigheder
Hver dag modtager flyselskaber klager fra danskere: Vigtigt man kender sin rettigheder
Danmark
Psykolog: Børns sorg over tab af kæledyr skal tages alvorligt
Psykolog: Børns sorg over tab af kæledyr skal tages alvorligt
Danmark
Coop sparer 290 ton plast om året med ny pose
Coop sparer 290 ton plast om året med ny pose
Danmark
Digital selvmobning kan være tegn på alvorlig mistrivsel
Digital selvmobning kan være tegn på alvorlig mistrivsel
Danmark
Regeringen vil give butikker lov til at afvise 1000-kronesedler ved små køb
Regeringen vil give butikker lov til at afvise 1000-kronesedler ved små køb
Danmark
Ældre studerende vil ikke flytte efter uddannelse
Ældre studerende vil ikke flytte efter uddannelse
Danmark
Ulvejagt kan give bagslag for bekymrede landmænd
Ulvejagt kan give bagslag for bekymrede landmænd
Danmark
Husk ansvarsforsikringen til speedbåden
Husk ansvarsforsikringen til speedbåden
Danmark
Nicklas Bendtner bliver fodboldekspert på TV 2
Nicklas Bendtner bliver fodboldekspert på TV 2
Danmark
Sponsorstøtte bidrager til at skabe Danmarks største ungdomskor
Sponsorstøtte bidrager til at skabe Danmarks største ungdomskor
Danmark
Dyrenes Beskyttelse om lovforslag: Forbyd fyrværkeri for private
Dyrenes Beskyttelse om lovforslag: Forbyd fyrværkeri for private
Danmark
Undersøgelse: Så mange danskere sløser med deres adgangskoder online
Undersøgelse: Så mange danskere sløser med deres adgangskoder online
Danmark
Børns Vilkårs Landsindsamling: Bog og ide og Legekæden tager imod tusindvis af indsamlere
Børns Vilkårs Landsindsamling: Bog og ide og Legekæden tager imod tusindvis af indsamlere
Danmark
Samarbejde sikrer hjælp til voldsudsattes kæledyr
Samarbejde sikrer hjælp til voldsudsattes kæledyr
Danmark
Forsikringsselskab støtter dyreejere i sorg
Forsikringsselskab støtter dyreejere i sorg
Danmark

Tilmeld dig vores nyhedsbrev