Del på Facebook Print siden
Mandag 18. marts 2024 kl. 07:00
Studerende, der er 26 år eller ældre, og som angiver, at uddannelsens geografiske placering var vigtig eller meget vigtig for deres studievalg, er mere tilbøjelige til at vælge uddannelse tæt på deres bopæl, mens yngre studerende vægter det sociale liv i byen højt, når de skal vælge uddannelse.
I 2021 blev regeringen sammen med et bredt flertal enige om at udflytte flere videregående uddannelser til mindre byer for at sikre flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark. Men hvilke forhold er egentlig vigtige for de studerendes valg, når det kommer til uddannelsens geografiske placering?
Det kortlægger en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 19.092 studerende, der var blevet tilbudt en studieplads på en videregående uddannelse i 2022. Undersøgelsen fokuserer på de 71 procent, der i undersøgelsen har svaret, at uddannelsens geografiske placering var vigtig eller meget vigtig for deres studievalg, uanset om det fx handler om placeringens betydning for afstand til den studerendes bopæl, mulighed for socialt liv eller jobmuligheder.
Ældre studerende vægter nærhed til nuværende bopæl højt
Undersøgelsen viser, at studerende, der er 26 år eller ældre, adskiller sig fra yngre studerende ved, at de klart angiver uddannelsens nærhed til deres nuværende bopæl som det vigtigste forhold ved uddannelsens geografiske placering, mens de i mindre grad finder det sociale liv i byen, hvor uddannelsen ligger, vigtigt.
I alt svarer 89 procent af de studerende, der er 26 år eller ældre, at nærhed til deres nuværende bopæl var vigtig eller meget vigtig for dem i forbindelse med deres studievalg. Samtidig er der kun 40 procent i denne aldersgruppe, der svarer, at det sociale liv i byen, hvor uddannelsen ligger, var vigtigt eller meget vigtigt for deres valg.
74 procent af de studerende i aldersgruppen angiver, at jobmuligheder efter endt uddannelse var vigtigt eller meget vigtigt i deres overvejelser om den geografiske placering af uddannelsen.
”Når de ældre studerende angiver uddannelsens nærhed til deres nuværende bopæl som det vigtigste forhold ved uddannelsens geografi, kan det afspejle, at denne gruppe har slået sig mere ned og derfor er mindre tilbøjelige til at flytte efter en uddannelse,” siger Andreas Pihl Kjærsgård, seniorkonsulent på Danmarks Evalueringsinstitut og projektleder på undersøgelsen.
Det sociale liv i byen er vigtigt for de yngre studerende
Sammenlignet med de ældre studerende er der en væsentlig større andel af studerende i de yngre aldersgrupper 21-25 år (75 %) og 16-20 år (68 %), der angiver, at det sociale liv i byen, hvor uddannelsen ligger, har været vigtig eller meget vigtig for deres studievalg.
Dog er nærhed til nuværende bopæl også en vigtig faktor for de yngre studerende. 75 procent af de 21-25-årige og 74 procent af de 16-20-årige angiver, at nærheden fra deres nuværende bopæl til uddannelsens placering har været vigtig eller meget vigtig for dem.
”Yngre studerende vægter det sociale liv i studiebyen højt, måske fordi de har et større ønske om at kunne danne nye relationer tæt på deres studie,” siger Andreas Pihl Kjærsgård.
Forskellige geografiske forhold er vigtige for forskellige grupper af studerende
EVA’s undersøgelse viser desuden, at studerende med et relativt lavt gymnasiesnit på 2-3,9 (82 %), studerende på erhvervsakademierne (84 %) og studerende, der kommer fra en hovedstads- (84 %) eller en storbykommune (82 %) også vægter nærhed til deres nuværende bopæl højt.
Mens andelen, der angiver, at det sociale liv i byen, hvor uddannelsen ligger, er vigtigt eller meget vigtigt, er særligt høj blandt studerende med stx- (73 %) eller hhx-baggrund (75 %), studerende med gymnasiesnit på 10 eller derover (77 %), studerende på universitetsuddannelser (74 %) samt studerende, som kommer fra en storby uden for hovedstaden (74 %), dvs. Aarhus, Odense og Aalborg.
”Et af formålene med aftalen om udflytning af videregående uddannelser fra 2022 var, at man ville forsøge at tiltrække andre grupper til at søge optag på videregående uddannelser ved at lægge uddannelsesstederne tættere på deres bopæl. Analysen indikerer, at særligt ældre studiesøgende samt personer med lave gymnasiesnit kan motiveres til særligt at søge optag på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, hvis de ligger nær deres nuværende bopæl,” siger Andreas Pihl Kjærsgård.
Geografisk placering er ikke det vigtigste
Selvom størstedelen af de studerende i denne undersøgelse svarer, at uddannelsens geografiske placering har været vigtig eller meget vigtig for deres studievalg, så viser andre undersøgelser fra EVA, at det er andre forhold, der betyder mest i forhold til studievalg.
Andre faktorer som blandt andet faglig interesse, muligheden for et spændende job og ønsket om at blive mere dannet eller at gøre en forskel for andre er vigtigere for de studerende, når de skal vælge uddannelse.
Danmark
Ældre studerende vil ikke flytte efter uddannelse
DanmarkMandag 18. marts 2024 kl. 07:00

© Copyright 2024 danmarkidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Danmark