Del på Facebook Print siden
Mandag 6. november 2023 kl. 07:00
Danmark har været bedst af alle EU-lande til at få arbejdsløse i job det seneste år, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I løbet af det seneste år var det i gennemsnit næsten halvdelen af alle arbejdsløse i et givent kvartal, der var i arbejde i det næste kvartal. Samtidig er Danmark det land, der får flest langtidsledige i arbejde i hele Europa.
I løbet af det seneste år har Danmark markeret sig som det EU-land, hvor flest arbejdsløse er kommet i beskæftigelse.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Eurostat.
I gennemsnit var 46 procent af de arbejdsløse ved indgangen til et givent kvartal i job ved indgangen til det efterfølgende kvartal. EU-gennemsnittet ligger på 24,1 procent.
”I Danmark er vi rigtig gode til at få ledige i arbejde. Tallene vidner om et dansk arbejdsmarked, hvor der bliver skabt gode jobmuligheder," siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Analysen sammenligner ledighed-til-beskæftigelse-raten på tværs af EU-landene hen over de 13 år, der er data for i Eurostat. Danmark har været bedst i alle årene.
”Det kommer til at lyde som endnu en skåltale. Men tallene viser, at den danske model, der kombinerer fleksibilitet for virksomhederne med stærk social sikkerhed for lønmodtagerne og aktiv beskæftigelsesindsats, spiller en central rolle i vores vedvarende succes med at få arbejdsløse i beskæftigelse," siger Sofie Holme Andersen.
Danmark er også bedst til få langtidsledige i arbejde målt fra kvartal til kvartal.
Læs analysen her
Analysens hovedkonklusioner
• I løbet af det seneste år er Danmark det land i EU, som har fået flest arbejdsløse i job fra kvartal til kvartal. 46 procent af de ledige i et givent kvartal var i arbejde igen i det efterfølgende kvartal.
• Danmark er det land i Europa, som i løbet af det seneste år fik flest langtidsledige i arbejde fra kvartal til kvartal.
• Overgangen fra ledighed til job har historisk ligget højt i Danmark. Vi er det land i EU, der har været bedst til at få ledige i job i alle år siden 2011.
• Tallene viser, at det danske arbejdsmarked er meget fleksibelt, og at vores flexicuritymodel står stærkt.
Danmark
Danmark bedst i EU til at få ledige i job - for 13. år i træk
DanmarkMandag 6. november 2023 kl. 07:00
AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd |

© Copyright 2024 danmarkidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Danmark