 Fredag 9. juni |
Seneste artikler
Døgnets mest læste
Ugens mest læste
Del på Facebook 
Print sidenForestillinger om løn og arbejdsvilkår får unge til at fravælge uddannelser til sygeplejerske, lærer, pædagog og socialrådgiver
DanmarkidagTorsdag 16. marts 2023 kl. 07:00
En forestilling om for dårlige arbejdsvilkår og for lav løn fik i 2022 op imod 3 ud af 4 af dem, der overvejede, men fravalgte at søge ind på uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske eller socialrådgiver, til at fravælge uddannelserne i sidste ende. Særligt mange angav denne begrundelse i relation til sygeplejerskeuddannelsen.
Det er nogle af landets største uddannelser. Men det er også uddannelser færre og færre søger ind på. Og der er udsigt til betydelige rekrutteringsudfordringer i disse fag fremover. Men hvorfor vælger de unge de fire uddannelser fra? Det har Danmarks Evalueringsinstitut – EVA kortlagt i en ny omfattende undersøgelse.
Undersøgelsen omfatter over 40.000 unge, der begyndte på en videregående uddannelse i 2021 og 2022, og særligt interessante er svarene fra de knap 3.000 unge, der overvejede at søge en af de fire uddannelser, men endte med at vælge den fra.
Løn og arbejdsvilkår skræmmer
En stor del af de unge peger på, at arbejdsvilkårene ikke er gode nok, og at lønnen inden for professionen er for lav som udslagsgivende faktorer, der får dem til at fravælge uddannelsen, selvom de er interesserede.
Det er særligt udbredt blandt dem, der overvejer sygeplejerskeuddannelsen. Her angiver 73 % af dem der overvejede, men fravalgte uddannelsen, at bekymringer for arbejdsvilkår var afgørende for deres fravalg. For pædagoguddannelsen var det 53 %, for læreruddannelsen 43 % og for socialrådgiveruddannelsen 31 %.
Mange angiver også, at de fravalgte uddannelsen, fordi lønnen inden for professionen er for lav. Det gælder 55 % af dem, der overvejede sygeplejerskeuddannelsen, 52 % af dem, der overvejede pædagoguddannelsen, 36 % af dem, der overvejede læreruddannelsen, og 26 % af dem, der overvejede socialrådgiveruddannelsen.
”Det er tydeligt, at forestillinger om løn og arbejdsvilkår skræmmer en del unge væk fra de her fire uddannelser, selvom de egentlig er interesserede i faget. Det understreger behovet for at adressere de unges forestillinger om arbejdsvilkår og løn. Undersøgelsen forholder sig ikke til forholdet mellem myte og realitet i de unges forestillinger, men det er oplagt, at vejledning og information om uddannelser og arbejdslivet gerne skal kvalificere de unges forestillinger på en troværdig måde.” siger Christina Barfoed-Høj, direktør på Danmarks Evalueringsinstitut – EVA.
”I modsat fald risikerer man, at misforståelser eller upræcise forestillinger skubber nogle unge væk fra en uddannelse og et job, de ellers godt kunne se sig selv i. Derudover kan der selvfølgelig også være helt reelle problemstillinger ift. løn og arbejdsvilkår, som man politisk må forholde sig til,” siger Christina Barfoed-Høj.
Omkring 2 ud af 3 svarer, at de fravalgte uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver, fordi der var andre uddannelser, de vurderede var mere spændende. Det er den mest udbredte fravalgsårsag.
Studenter med højeste karakterer er bekymret for uddannelsens niveau
Undersøgelsen viser også, at nogle grupper er underrepræsenterede på de fire uddannelser. Både mænd, indvandrere og efterkommere og studenter med høje karaktersnit er grupper, hvor der et potentiale for at øge andelen.
Især studenter med de højeste karaktersnit på 7 eller derover er mere tilbøjelige til at overveje, men fravælge de fire uddannelser end elever med lavere karaktersnit. Således havde fx 65 % af dem, der overvejede, men fravalgte læreruddannelsen, et karaktersnit på mindst 7. Det gjaldt 61 % af dem, der overvejede sygeplejerskeuddannelsen.
Samtidig begrunder studerende med høje karaktersnit i højere grad deres fravalg med en bekymring for, at det faglige niveau på uddannelsen er for lavt, end det gør sig gældende for elever med lavere karaktersnit.
”Det kan godt tyde på, at der er brug for at tydeliggøre og nuancere den faglighed, de unge vil møde på uddannelserne og i professionerne, herunder fx det særlige i professionsfagligheden. Men også at fagligheden er andet og mere end at gøre en positiv forskel. Det kan også handle om kendskab til lovgivning, anatomi og barnets psykologiske udvikling. Det handler således ikke kun om omsorg, som er centralt for uddannelserne, og som vi kan se er vigtigt for mange af dem, der vælger uddannelserne, men også om at opøve en professionel tilgang og kunnen inden for alle aspekter af faget, som måske kunne tiltrække flere og andre ansøgere,” siger Christina Barfoed-Høj, direktør for EVA.
Optagne vil gøre en positiv forskel
I rapporten svarer de unge, der er optaget på en af de fire uddannelser, også på, hvad der fik dem til at vælge uddannelsen.
Her svarer 92-94 % at det i høj eller meget grad skyldtes, at de ønsker et job, hvor de kan gøre en positiv forskel for andre. Det er en markant større andel end man finder blandt den brede gruppe af studerende på videregående uddannelser, hvor ca. 60 % af alle angiver denne begrundelse.
De næstmest udbredte tilvalgsbegrundelser er, at den faglige interesse for uddannelsen i høj eller meget høj grad var afgørende eller muligheden for at få et spændende job.
| © Copyright 2023 danmarkidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Danmarkidag
 Fluer kan gøre dansk landbrug langt grønnere Danmarkidag |  |  Ældre er mere digitale end nogensinde før Danmarkidag |
| ||
 Nu er Skole OL-finalen lige om hjørnet Danmarkidag | |  Ny iværksætterpolitik skal vende trist udvikling Danmarkidag |
| ||
