

Fysiske skavanker hæmmer livskvaliteten for mange - osteopatisk behandling kan gøre forskellen
DanmarkidagTirsdag 30. maj 2023 kl. 11:00

Alt for mange danskere oplever smerter i kroppen som følge af forkerte arbejdsstillinger, sportsskader, aldring eller pludselige bevægelser, der sætter kroppens bevægeapparat på prøve. Ofte hører man, at lidt ondt i ryggen går over af sig selv, eller at en vedvarende hovedpine bare trænger til lidt ro. Nogle gange kan dette sagtens være tilfældet, men andre gange kan symptomerne udvikle sig og medvirke til endnu større smerter, der bør behandles korrekt.
Der er ingen grund til, at vi skal gå rundt med vedvarende smerter i kroppen og acceptere, at dette blot er en del af vores liv. I langt de fleste tilfælde kan man komme smerterne til livs ved den rette behandling, for at man atter kan opleve den gode livskvalitet.
I øjeblikket findes der flere forskellige behandlingsmuligheder, der kan komme smerter i kroppen til livs. Osteopati forbliver dog den behandlingsform, der på en succesfuld måde kombinerer aspekter fra fysioterapi, kranio sakral terapi og osteopati og som dermed kan tilbyde en behandling, der kan give patienten de rette forudsætninger for et symptomfrit liv.
Hvilken behandlingsform giver de bedste resultater?
I Danmark er den manuelle behandlingsform kaldet osteopati for alvor blevet populær til behandling af alle former for fysiske smerter. Osteopati har nemlig et holistisk syn på mennesket, og der er med andre ord fokus på kroppen som et komplekst system af kemiske og neurologiske processer, der alle sammen forbinder kroppen som et netværk.
Ved en osteopatisk behandling vil man således opleve, at de smerter man eksempelvis har i ryggen kan være forbundet med smerter i lænden eller nakken, og at der dermed er behov for en korrigering af netop disse områder, for at man atter kan opleve en smertefri hverdag.
Mange gange kan vores krop nemlig komme til at overkompensere for de dele af kroppen, der ikke fungerer optimalt - eksempelvis som følge af en skade. Det er bl.a. i disse tilfælde, at en osteopat vil kunne undersøge kroppen som et helt netværk og finde frem til, hvorledes dine symptomer behandles bedst og mest effektivt. Med en efterfølgende vejledning til eksempelvis hjemmetræning vil en osteopatisk behandling give langvarige resultater, som du selv kan gøre en indsats for at vedligeholde.
© Copyright 2023 danmarkidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Danmarkidag