Del på Facebook   Print siden

Nye tal: Disse hunderacer var mest populære i 2023

Danmark
Mandag 29. januar 2024 kl. 07:00

Nye tal: Disse hunderacer var mest populære i 2023
AniCura


Omkring hver femte danske familie har en hund i husstanden, hvilket gør de firbenede væsener til danskernes foretrukne kæledyr. Ifølge Dansk Hunderegisters nyeste opgørelse er det for syvende år i træk labrador retrieveren, der topper listen som den mest populære hunderace i 2023, men der er også nye racer, der har sneget sig ind blandt favoritterne.

Det er ikke tilfældigt, at hunden ofte omtales som menneskets bedste ven, for danskerne er vilde med de firbenede væsener. Ifølge Dansk Hunderegister anslås det, at der findes mellem 850.000 og 900.000 hunde i Danmark, og alene sidste år blev der registreret 60.390 nye hunde på landsplan.

Hvert år laver Dansk Hunderegister en opgørelse over, hvilke hunderacer der var mest populære blandt danskerne i det forgangne år. I 2023 var det for syvende år i træk labrador retrieveren, der indtog førstepladsen som danskernes favoritrace med 5.364 nye registreringer alene sidste år. Hos AniCura, der er et af landets største grupper af dyrehospitaler, er man ikke overrasket over, at netop denne race topper listen igen:

- Labrador retrieveren har uden tvivl vundet danskernes hjerter, og derfor er det ikke overraskende, at den fastholder topplaceringen på listen. Det er en mild og imødekommende race, som har let ved at tilpasse sig forskellige miljøer. Derudover er labrador retrieveren kendt for at være god med børn og andre dyr, hvilket gør racen til en fantastisk familiehund, siger chefdyrlæge hos AniCura Danmark, Hanne Friis.

Allergivenlige hunde vinder frem

Ligesom året før efterfølges labrador retrieveren af racerne bichon havanais og golden retriever med henholdsvis 3.149 og 2.506 nye registreringer i 2023. Af listen fremgår det derudover, at danskerne i stigende grad går efter allergivenlige hunde, hvor blandt andet racerne bichon havanais, shih tzu, coton de tulear og malteser var en del af top 10 i 2023.

- Mange vælger en allergivenlig hund, hvis man eksempelvis selv har tendens til allergi, eller hvis man kan være bange for, at ens børn udvikler allergi. Det er dog vigtigt at huske på, at der ikke findes hunderacer, som er 100 procent allergivenlige. Når man alligevel omtaler hunde som allergivenlige, betyder det, at bestemte racer er mindre tilbøjelige til at forårsage en allergisk reaktion. Men man kan aldrig vide sig sikker, og derfor er det min klare anbefaling at besøge en opdrætter eller for eksempel en ven med hund for at se, om der skulle komme en reaktion, siger Hanne Friis.

Der findes over 400 forskellige hunderacer i verden, og det kan derfor være svært at vurdere, hvilken race der passer bedst ind i ens familie og livsstil generelt. Ifølge Hanne Friis er det positivt at se, at listen består af mange forskellige hunderacer med varierende behov for pasning, pleje og aktivering.

- Det er en stor beslutning og ikke mindst et stort ansvar at få hund, og derfor er det vigtigt at undersøge, hvilken race der passer bedst ind i lige netop din familie. Den nyeste liste fra Dansk Hunderegister tegner et billede af, at man i stigende grad går op i – og tager aktivt stilling til – hvilken race der passer til den enkeltes livsstil og behov, slutter Hanne Friis.






© Copyright 2024 danmarkidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmark

Salling Group lancerer omfattende mental sundhedsprogram
Salling Group lancerer omfattende mental sundhedsprogram
Danmark
Dagrofa Foodservice har doneret 42.500 måltider til gadens folk gennem JunkFood i 2023
Dagrofa Foodservice har doneret 42.500 måltider til gadens folk gennem JunkFood i 2023
Danmark
Kristendemokraterne: Er tiden inde til at skrotte valgplakaten?
Kristendemokraterne: Er tiden inde til at skrotte valgplakaten?
Danmark
Kender du Årets Hjerteredder 2024?
Kender du Årets Hjerteredder 2024?
Danmark
Seks initiativer skal hjælpe unge med at finde vej til stemmeboksen
Seks initiativer skal hjælpe unge med at finde vej til stemmeboksen
Danmark
Studie: Proteinrig morgenmad booster din mæthed og koncentrationsevne
Studie: Proteinrig morgenmad booster din mæthed og koncentrationsevne
Danmark
Boligejerne afventer prisstigninger
Boligejerne afventer prisstigninger
Danmark
Sløset cybersikkerhed kan koste ledere jobbet
Sløset cybersikkerhed kan koste ledere jobbet
Danmark
Glad i roen - derfor er køkkenhave sundt for sjælen
Glad i roen - derfor er køkkenhave sundt for sjælen
Danmark
Nu afslører analyse: Coronanedlukninger ramte fagligt svage elever hårdt
Nu afslører analyse: Coronanedlukninger ramte fagligt svage elever hårdt
Danmark
Faglærte haler ind på akademikeres indkomst
Faglærte haler ind på akademikeres indkomst
Danmark
Danskerne vælger Østrig og Norge til skiferien
Danskerne vælger Østrig og Norge til skiferien
Danmark
Hver fjerde fængselsbetjent har oplevet chikane i fritiden
Hver fjerde fængselsbetjent har oplevet chikane i fritiden
Danmark
Flere politianmeldelser: Ulovligt el-arbejde kan være livsfarligt
Flere politianmeldelser: Ulovligt el-arbejde kan være livsfarligt
Danmark
Den fysiske dagligvarebutik hitter hos danskerne
Den fysiske dagligvarebutik hitter hos danskerne
Danmark
31 omkom i 2023, mens de var på arbejde
31 omkom i 2023, mens de var på arbejde
Danmark
Næsten hver anden boligkøber er førstegangskøber
Næsten hver anden boligkøber er førstegangskøber
Danmark
Cyklistforbundet: Derfor skal I cykle i børnehaven
Cyklistforbundet: Derfor skal I cykle i børnehaven
Danmark
Pas på med asbest i de populære 60'er -og 70'er-huse
Pas på med asbest i de populære 60'er -og 70'er-huse
Danmark
Ny undersøgelse: Skoleelever har det dårligere med sig selv og er mindre fysisk aktive, når de rammer udskolingen
Ny undersøgelse: Skoleelever har det dårligere med sig selv og er mindre fysisk aktive, når de rammer udskolingen
Danmark
Omfangsdræn griber om sig
Omfangsdræn griber om sig
Danmark
Stor opbakning til fjernvarmen: 40.000 fik fjernvarme i 2023 - langt flere på vej
Stor opbakning til fjernvarmen: 40.000 fik fjernvarme i 2023 - langt flere på vej
Danmark
Danskerne tager på ski og storbytur
Danskerne tager på ski og storbytur
Danmark
Absurd at tale om en udredningsret for børn. Det har de ikke
Absurd at tale om en udredningsret for børn. Det har de ikke
Danmark
Igen i år: Giv sælerne ro i vinterferien
Igen i år: Giv sælerne ro i vinterferien
Danmark
Om natten handler det om angst, depression og selvmordstanker
Om natten handler det om angst, depression og selvmordstanker
Danmark
Historiske pingviner skal navngives - hvad skal de hedde?
Historiske pingviner skal navngives - hvad skal de hedde?
Danmark
Pædagogiske assistenters popularitet fortsætter opad
Pædagogiske assistenters popularitet fortsætter opad
Danmark
Meget kan gå galt - få styr på din skiferie
Meget kan gå galt - få styr på din skiferie
Danmark
Nye mønter med Kong Frederik 10.
Nye mønter med Kong Frederik 10.
Danmark
Nu kan du søge støtte: Norlys Vækstpulje er klar med 25 mio. kr. i årets første uddelingsrunde
Nu kan du søge støtte: Norlys Vækstpulje er klar med 25 mio. kr. i årets første uddelingsrunde
Danmark
Ny forskning: Lev sundere midt i livet og forebyg kræft
Ny forskning: Lev sundere midt i livet og forebyg kræft
Danmark
Danskernes indkøb viser Christiansborg vejen: Mere frugt og grønt
Danskernes indkøb viser Christiansborg vejen: Mere frugt og grønt
Danmark
Danskerne vil gerne handle mere miljøvenligt
Danskerne vil gerne handle mere miljøvenligt
Danmark
Syge gæs skaber kø hos vagtcentralen 1812
Syge gæs skaber kø hos vagtcentralen 1812
Danmark
Sex og Samfunds kampagne Uge Sex sætter skærmkroppen på skoleskemaet
Sex og Samfunds kampagne Uge Sex sætter skærmkroppen på skoleskemaet
Danmark
Fødevarestyrelsen bruger dyrs sundhed og trivsel som indikator for dyrevelfærd
Fødevarestyrelsen bruger dyrs sundhed og trivsel som indikator for dyrevelfærd
Danmark
Stor bekymring for digitalt tyveri
Stor bekymring for digitalt tyveri
Danmark
Dyrenes Beskyttelse kræver øjeblikkeligt stop for transporter efter afslørende undersøgelse
Dyrenes Beskyttelse kræver øjeblikkeligt stop for transporter efter afslørende undersøgelse
Danmark
Kasserede gadgets udgør et sikkerhedsproblem
Kasserede gadgets udgør et sikkerhedsproblem
Danmark
Nervøs for støjklager fra naboen? Så meget larmer en varmepumpe
Nervøs for støjklager fra naboen? Så meget larmer en varmepumpe
Danmark
Ny undersøgelse: Mange er bekymrede for elcyklernes fart
Ny undersøgelse: Mange er bekymrede for elcyklernes fart
Danmark
Nationalt Center for Overvægt videreføres som fællesregionalt videncenter
Nationalt Center for Overvægt videreføres som fællesregionalt videncenter
Danmark
Naturfagsmaraton i Jammerbugt Kommune i dag: Elever skaber morgendagens løsninger
Naturfagsmaraton i Jammerbugt Kommune i dag: Elever skaber morgendagens løsninger
Danmark
FOA: En god og nødvendig aftale
FOA: En god og nødvendig aftale
Danmark
Klar til vinterens kør selv-ferie
Klar til vinterens kør selv-ferie
Danmark
Boligejernes salgshumør er tilbage på 'normalen'
Boligejernes salgshumør er tilbage på 'normalen'
Danmark
Fem råd til at købe en sund og rask hvalp
Fem råd til at købe en sund og rask hvalp
Danmark

Tilmeld dig vores nyhedsbrev