 Onsdag 29. marts |
Seneste artikler
Døgnets mest læste
Ugens mest læste
Del på Facebook 
Print sidenSprogforskere: Danmark bør have en tolkeuddannelse
DanmarkidagMandag 30. januar 2023 kl. 11:00
| Foto: Danmarks Domstole |
Når en borger, der ikke taler dansk på et tilstrækkeligt niveau, skal for retten, er det afgørende, at der er en tolk til stede, som kan sikre den gensidige forståelse mellem sigtede og retten. Men hvilken rolle spiller tolken egentlig under retsmøder, og hvordan foregår samarbejdet mellem de retlige aktører – typisk dommer, forsvarer og anklager – og tolken?
Det har sprogforskerne bag projektet INTERPRETING som de første undersøgt, og de har på baggrund af deres undersøgelser opstillet en række anbefalinger til tolkeområdet i rapporten Sociolingvistiske perspektiver på retstolkning i Danmark.
Der bør være en tolkeuddannelse
- Først og fremmest anbefaler vi, at der bliver etableret en tolkeuddannelse for nye tolke og en certificeringsordning for de tolke, der allerede arbejder i retssystemet. Det gør vi, fordi det er en meget specialiseret funktion, som stiller store krav til tolkenes sproglige og retlige indsigt – og fordi tolkene er afgørende for retssikkerheden. En uddannelse og en certificering vil både kunne sikre det sproglige niveau for tolkene, og at de har den fornødne viden om retssystemet. Desuden efterspørger tolkene også selv en uddannelse, siger professor Martha Karrebæk, som har ledet INTERPRETING.
Retstolkning er et krævende arbejde, som tolke ikke kan forventes at kunne uden træning, understreger forskerne, og det er heller ikke rimeligt at forvente, at de selv lærer det ’hen ad vejen’.
- For retssikkerhedens skyld er det vigtigt, at de kan levere et godt stykke arbejde fra første færd. En uddannelse for nye tolke og en certificeringsordning vil desuden kunne give den respekt om tolkenes arbejde, som ikke altid er til stede i dag i retssystemet, forklarer Martha Karrebæk.
Der bør laves nye tolkeretningslinjer
Den skepsis, som dommere og andre retlige aktører kan have over for tolkene, bunder dog ofte i en misforståelse af tolkens rolle under retsmøder. På baggrund af observationer, udskrifter, optagelser og sproglige analyser af en lang række retsmøder kan Martha Karrebæk og hendes kolleger vise, at der er uoverensstemmelse mellem dommernes opfattelse af, hvad en god tolk skal kunne, og hvad tolkenes arbejde i praksis indebærer.
- Mange dommere siger, at de bare vil have, at tolkene gentager nøjagtig, hvad de og den sigtede siger. Og det er dybest set også det, der står i tolkeretningslinjerne. Men det er bare ikke det arbejde, som en tolk udfører under et retsmøde. Tolkene er ikke oversættelsesmaskiner, forklarer sprogforsker Marta Kirilova, som er tilknyttet INTERPRETING. Hun uddyber:
- Når dommer og anklager taler, vil det fx ofte være nødvendigt for tolken at tilføje oplysninger i oversættelsen for at hjælpe den sigtede med at forstå, hvad der foregår. Og beslutningen om, hvilke oplysninger der er relevante, skal tolken træffe lynhurtigt.
Et godt eksempel kommer fra grundlovsforhøret. Her sker det ofte, at retten ikke når at behandle sagen færdig, og det er derfor nødvendigt at forlænge varetægtsfængslingen. Ofte vil man afholde næste retsmøde via videolink, hvor sigtede deltager fra fængslet, mens dommer, anklager og forsvarer er i retten.
- I det tilfælde vil anklager måske sige: ’Jeg anmoder om videolink’. Og nogle gange siger anklageren bare: "Og videolink?" Spørgsmålet er, hvad en tolk skal stille op med sådan et udsagn? Man kan sikkert godt finde et ord på fx albansk, der svarer nogenlunde til ’videolink’, men vil den albansktalende sigtede så forstå, at dette ord dækker over, at der er en mulighed for, at varetægtsfængslingen forlænges, og at han eller hun selv skal blive i fængslet og transmitteres ind i retten? Det er jo en ret vigtig oplysning for den sigtede. Så tolken vil derfor i det tilfælde ikke bare nøjes med at gengive det, som dommer og anklager har sagt, men tilføje ekstra informationer, der forklarer, hvad videolink er eller muligvis indebærer for den sigtede, siger Martha Karrebæk.
Der er brug for mere viden om retstolkning
Endelig anbefaler Martha Karrebæk og hendes kolleger, at både tolkene og retlige aktører som dommere og anklagere får en fælles forståelse af de udfordringer, der er særlige for tolkede retsmøder. Det kan fx ske gennem kurser, hvor de bliver præsenteret for den nyeste forskningsbaserede viden om retstolkning.
- Dommere, anklagere og forsvarere bør vide mere om, hvad det egentlig kræver af en tolk at hjælpe en sigtet, der ikke taler dansk, til at forstå, hvad der foregår i retten. De er som nævnt ikke opmærksomme på, at retstolkning kræver, at tolken løbende må træffe en række valg om, hvilken information den sigtede og dommeren skal have. Vi tror, at det vil forbedre oplevelsen af at arbejde med en tolk, hvis de retlige aktører og tolken kan opfatte sig som samarbejdspartnere.
Kilde: Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet
| © Copyright 2023 danmarkidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Danmarkidag
